Eidsvollgrunnloven

Eidsvollsforsamlingen vedtok en grunnlov med i alt 110 paragrafer, ordnet i fem hovedområder: A. Om Statsformen og Religionen (1-2) B. Om den udøvende Magt, Kongen og den Kongelige Familie (3-48) C. Om Borger-Ret og den lovgivende Magt (49-86) D. Om den dømmende Magt (87-91) E. Alminnelige Bestemmelser (92-110) Nedenfor har vi gjengitt noen av paragrafene, slik de ble vedtatt på Eidsvoll 17. mai 1814. I tiden etter 1814 er Grunnloven forandret flere ganger (se f.eks. Knut Mykland, Torkel Oppsahl, Guttorm Hansen: Noregs Grunnlov i 175 år, Gyldendal 1989.

Oppgave

  1. a) Forklar betydningen av tre av paragrafene (fordeles i klassen).
    b) Har noen av disse paragrafene blitt forandret (se Noregs grunnlov i 175 år).
    c) Hvilke nye paragrafer har kommet til etter 1814?
  2. a) Er det noen paragrafer som du synes er særlig vesentlige også i vår tid?
    b) Har noen av paragrafene blitt uaktuelle?

Kilde

Constitution for Kongeriget Norge

A Om Statsformen og Religionen

§ 1 Kongeriget Norge er et frit, uafhægigt og udeleligt Rige. - Dets Regjeringsform er indskrænket og arveligt monarkisk.-

§ 2 Den evangelisk-Lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. - De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine Børn i samme. - Jesuiter og Munke-Ordener maae ikke taales. - Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.-

B Om den udøvende Magt, Kongen og den Kongelige Familie

§ 25 Kongen har højeste Befaling over Rigets Land- og Søe-Magt.- Den maae ikke overlades i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Krigsfolk, undtagen Hjelpe-Tropper mod fiendtlig Overfald, maae inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.-

§ 26 Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.-

§ 27 Regjeringen er ikke berettiget til militair Magts Anvendelse mod Statens Medlemmer, uden efter de i Lovgivningen bestemte Former, med mindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Roelighed, og den ikke øjeblikkelig adskilles efterat de Artikler i Landsloven som angaae Oprør ere den trende Gange lydelig forelæste af den civile Øvrighed.-

§ 28 Kongen vælger selv et Raad af norske Borgere, som ikke ere yngre end 30 Aar.- Dette Raad skal i det mindste bestaae af 5 Medlemmer.- Til at tage Sæde i Statsraadet kan Kongen, foruden dem, ved overordentlige Lejligheder, tilkalde andre norske Borgere; kun ingen medlemmer af Storthinget.- Forretningerne fordeler han blandt dem saaledes, som han det for tjenligt eragter.-
Fader og Søn, eller 2 Brødre, maae ej paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.-

C Om Borger-Ret og den lovgivende Magt

§ 49 Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2 Afdelinger, et Lag-Thing og et Odels-Thing.

§ 50 Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fylt 25 Aar, have været bosatte i Landet i 5 Aar og enten:
a) ere, eller have været, Embedsmænd,
b) paa Landet eje, eller, paa længere Tid end 5 Aar, have bøxlet matriculert Jord.
c) ere Kjøbstadborgere, eller i Kjøbsted eller Lade-Sted eje Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindste er 300rbd S: V.

§ 61 Ingen kan vælges til Repræsentant med mindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt sig i Riget.-

Almindelige Bestemmelser

§ 95 Ingen Dispensationer, Protectorier, Moratorier eller Oprejsninger maae bevilges, efterat den nye almindelige Lov er sat i Kraft.-

§ 96 Ingen kan dømmes uden efter Lov, eller straffes uden efter Dom.- Piinligt Forhør maae ikke finde Sted.-

§ 97 Ingen Lov maae gives tilbagevirkende Kraft.-

§ 98 Med Sportler, som erlægges til Rettens Betjente, bør ingen Afgivter til Statscassen være forbundne.-

§ 100 Trykkefriehed bør finde Sted.- Ingen kan straffes noget Skrivt, af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, med mindre han forsætligen og aabenbare enten selv har viist, eller tilskyndet Andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religion, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod Nogen.- Friemodige Yttringer om Stats-Styrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand, ere Enhver tilladte.

§ 109 Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet i en viss Tid at værne om sit Fædreneland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue.- Denne Grundsætnings Anvendelse og de Indskrænkninger, den bør undergaae, overlades til første ordentlige Storthings Afgjørelse, efterat alle Oplysninger ere erhvervede ved en Commitee, der udvælges inden denne Rigsforsamlings Slutning.- Imidlertid vedblive de nu gjeldende Bestemmelser.-

§ 110 Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov.- Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes paa et ordentlig Storthing og kundgjøres ved Trykken.– Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted eller ej.- Dog maae saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men alene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Constitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være enig i saadan Forandring.–
Vi undertegnede, Kongeriget Norges Repræsentantere, erklære herved, denne Constitution, som af Rigsforsamlingen er antaget, for Kongeriget Norges Grundlov, hvorefter Alle og Enhver sig have at rette.- Dets Bekræftelse under vor Haand og Seigl.-
Eydsvold d. 17de May 1814.-